Dress to impress.
Hos MORE Design er vi eksperter i at klæde din virksomhed på og iscenesætte dine produkter, så de vækker opsigt og appeal. Vi har 25 års erfaring i kommunikations-, emballage- og produktdesign og lige så mange års erfaring med logodesign, visuel identitet og branding – fra corporate identity til brand identity. Altid med fokus på at forenkle og forstærke … derfor “less is MORE”.
Produktdesign
Design er ikke kun det, du ser. Design er form og funktionalitet i samspil. Det rigtige produktdesign er første skridt til succes. Mød os til en snak om funktionelt design med wauw-effekt.
Identitet
Grafisk profil, visuel identitet, corporate identity er ord for det samme. Det handler om at sikre et stærkt og umiskendeligt udtryk, der matcher virksomhedens/produktets dna.
Emballagedesign
Emballagedesign er et stærkt virkemiddel, der både skal tiltrække og kommunikere klart. Det skal tale til forbrugerens følelser og samtidig fungere i praksis. Tænk også unboxing ind i designet. Emballagen skal være en oplevelse, både før, under og efter købet.
MORE Design cases
Nedenfor får du indblik i en række af vores cases og designløsninger. Vi kan fortælle en masse om de enkelte løsninger, og gør det gerne.
Er du nysgerrig, så tag fat i René Kirkegaard på rk@moredesign.dk..
Design skal påvirke for at virke.
MORE Design arbejder visuelt holistisk med fokus på at skabe attention, appeal og commitment. Vi tænker designet indefra og ud. Vil du vide mere, så ring eller skriv til René Kirkegaard, 29 28 30 20 eller rk@moredesign.dk.
Ree Park
Ny visuel identitet
Danmarks populære safaripark fik et face lift inden sæsonstarten 2021. Et lidt mere råt og vildt udtryk med endnu større fokus på de vilde dyr. I Ree Park er de vilde og udryddelsestruede dyr i centrum. De fortjener stor opmærksomhed, hvorfor de har fået en endnu større og mere central placering i det visuelle univers.
NORDEN
Visuel identitet og kommunikationsplatform
“NORDEN er moderne retro og retorik. Det er en cykel, der bringer folk frem, bringer folk sammen og bringer folks fortællinger. For NORDEN er skabt til mennesker, der er åben for andres historie, gerne lytter og gerne fortæller sin egen”. Med disse ord lagde vi i kimen til NORDEN-universet og skabte en inciterende brand-identitet – herunder også logo, visuel identitet og kommunikationsplatform under overskriften ”Everyone comes with a story”.
Hungry
Visuel identitet og kommunikationsplatform
”You’ll love to get Hungry”. Dette postulat blev ikke kun afsættet til en tv-reklame for Just-Eat-udfordreren Hungry.dk, men hele kommunikationsplatformen og visuelle identitet for Danmarks fremadstormende takeaway-portal, da de i 2013 skulle erobre markedsandele. Et populært og iøjnefaldende univers, som tegnede Hungry-profilen helt frem til 2018.
RAAM
Logo, visuel identitet og kommunikationsplatform
I den græske mytologi er vædderen symbolet på Zeus, der var gudernes fader og fører. Vædderens mål er at bane vejen for andre. Inspireret af vædderens styrke og overlegenhed, og med afsæt i det engelske ord for vædder “ram” designede vi RAAM-logoet. Klingen er cyklens vartegn. To klinger er vejen frem. Vædderen er garant for drama, konfrontation og råstyrke. Tilbage var kun at forene klinge og vædder, og det nye RAAM-logo var skabt.
NICO
Logo og visuel identitet
NICO er et sportsbrand, der appellerer til bevægelse. Det gav idéen til et logo, inspireret af anatomiske bevægelser og ”moving forward”. Det visuelle univers og farveunivers fik et sporty, powerfuldt og elegant udtryk. NICO forhandles i sportskæden NY FORM.
NORD
Logo og visuel identitet
NY FORM er en af Danmarks største sportskæder med fokus på outdoor-aktiviteter. Vi fik til opgave at designe logo og visuel identitet til deres private label ”NORD”. Et kvalitetsmærke, der modstår vind og vejr – lige fra en våd vinterdag i Danmark til arktisk kulde. Vi inviterede naturen med indenfor og lod os inspirere af nordens dyr og geografi. Ulven fascinerede os. Og bjerget. I kombination er de begge et symbol på Nordens vilde natur. Det blev elementerne i NORDEN-logoet.
RIVER FISHER
Logo, visuel identitet og branding
Riverfisher er et projekt, der involverer flere lakseåer og kommuner i Jylland. Herning Kommune bestilte os til at designe et logo med symbolværdi samt en stærk visuel identitet. Vi designede et logo, sammensat af 3 elementer; en lystfisker, en laksefisk og ringe i vandet. Alle elementer er centrale i Riverfishers værdigrundlag. Gå på opdagelse i logoet, og tjek om du kan få øje på alle tre elementer.
Bæredygtig Herning
Navn, logo og visuel identitet
Som en del af Herning Kommunes arbejde med bæredygtighed blev der i 2020 etableret et Bæredygtighedscenter. Centeret skal understøttelse af FN’s 17 verdensmål. Herning Kommune bad os designe et logo og en visuel identitet til det nye center. Målet var at designe et logo med en stærk symbolværdi. Et logo, der samtidig var let at afkode, som var æstetisk i sit udtryk og enkel i sin form. Resultatet blev et logo, der er summen af bæredygtighed – fra grøn omstilling til økonomisk vækst og byudvikling.
Icebreaker
Visuel identitet og 3D visualisering
ICEBREAKER er en patenteret isterningdispenser i et elegant design. Vi fik til opgave at designe et lækkert og indbydende kommunikationsunivers skabt af 3D-visualiseringer. Emballagedesign, POS, brochure og webdesign var også en del af løsningen.